Hvad sker der? / Kommende arrangementer / Aakjær, Claussen og Nielsen
Nis Bank-Mikkelsen: f. 1945, dansk skuespiller. Nis Bank-Mikkelsen var 1969-78 knyttet til Aarhus Teater, hvor han hurtigt placerede sig både i det klassiske og det moderne repertoire: som Henrik Ibsens Peer Gynt og som Matti i Bertolt Brechts Hr. Puntila, den sidste også på Folketeatret.
På tv blev titelrollen i Aladdin (1975) en populær sejr. På Det Kongelige Teater 1980-90 viste han en lignende kunstnerisk spændvidde med pastor Morell i Bernard Shaws Candida og Døgnvæsener af Lars Norén.
Som freelanceskuespiller efter 1990 har Bank-Mikkelsen bl.a. spillet Skriverhans i Hostrups Eventyr på Fodrejsen på Det Danske Teater og titelrollen i Stephen Sondheims musical Sweeney Todd på Østre Gasværk Teater (1991-92).
Nis Bank-Mikkelsen har fortsat sin karriere i det musikalske repertoire, bl.a. som Terje i Spillemand på en tagryg på Aarhus Teater (1995), og som karakterskuespiller som Ritmesteren i Faderen på Det Danske Teater (1997) og i Sælsomt mellemspil på Det Kongelige Teater (1999). Desuden har Nis Bank-Mikkelsen været meget anvendt i radioen, både som skuespiller og oplæser.
Søndag den 29. oktober 2017 kl. 15
Billetter købes fra den 2. september hos Sanne M kollektion, Osted eller online ved at trykke på knappen herunder.
"Med blændende virtuositet og musikalitet inspirerede Linnéa de medvirkende og henrev publikum"
Camilla Donovan, korleder, Disqant og organist ved Osted og Allerslev kirker. 2017
Linnéa Villén, Fløjtenist: Færdiggjorde i 2009 sin kandidat fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ved Toke Lund Christiansen.
I sin studietid har Linnéa været i Lübeck, Paris, München, Berlin og New York for at få undervisning hos nogle af de fremmeste lærer i verden. Hun vandt i 2006 en pris i den internationale fløjtekonkurrence ”The winner of Belgrade” for sin fremførelse af et serbisk stykke skrevet af Milana Stojadinovic- Milic for fløjte og klaver.
I 2010 blev hun optaget på solistklassen i København ligeledes ved Toke Lund Christiansen og har en intens studietid samt en barsel bag sig som solist-studerende. Hendes debutkoncert blev afholdt i februar 2014 med store roser fra publikum.
”Himmelsk fløjtespil, iscenesatte rammer med digte og film! En dybt bevægende og storslået koncert!!!!”
”Wow en koncert! Hårene på armene har ikke lagt sig endnu. Stort tillykke.”
www.linneavillen.dk
 
Allan Sjølin, Guitarist: er født i 1986 og begyndte at spille guitar som 11-årig. Han er nu færdiguddannet på den prestigefyldte solistklasse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som elev af Jesper Sivebæk med debut i efteråret 2015.
Han har i samarbejde med guitaristen Martin Buono dannet duoen Copenhagen Guitar Duo som har spillet sammen i godt over et årti. De spiller et mix af klassisk og verdensmusik og de forener det bedste af begge verdener.
Copenhagen Guitar Duo var prisvindere ved Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums årlige kammermusikkonkurrence i 2010, 2012 og 2015. De har uropført værker af danske, kinesiske, australske og mexicanske komponister og har bl.a. turneret i Mexico, Kina og USA og samarbejdet
med Diamant Ensemblet ved flere lejligheder.
Som solist har han bl.a. opført Concierto de Aranjuez af Joaquin Rodrigo for guitar og orkester med Rosenørnsensemblet og er en ivrigt efterspurgt akkompagnatør for operasangere. Han har spillet med på over 60 forestillinger på Det Kongelige Teater på guitar, mandolin og banjo.
www.allansjoelin.com
Osted Kulturhus - Den Gamle Skole | CVR: 35724990 | Alfarvejen 13, Osted, 4320 Lejre  | niels.osted@gmail.com