Oversigt over Kulturhuset
Klik på tegningen for at forstørre.
 
Du kan følge os på Facebook ved at trykke på logoet her.
Det er der rigtig mange der allerede har gjort.
Her kan du også give din mening til kende, og komme med gode ideer til vores hus.

Brug af Osted Kulturhus
Den Gamle skole er dit kulturhus, og står klar til dig. Brug det! Enten til dine egne arrangementer og aktiviteter, eller som deltager i andres arrangementer. Huset ejes af Lejre Kommune og administreres af brugerne.
Huset kan benyttes til kulturelle aktiviteter af alle foreninger og enkelt-personer i Lejre Kommune som er medlem af Osted Kulturhus. Bemærk: at huset ikke kan benyttes til private arrangementer eller til kommercielle formål. Vi plejer at sige, at "man må fejre noget, men ikke nogen".
Brugen af huset er under lånerens ansvar. Du får en nøgle, I benytter huset som aftalt, rydder op, gør rent og låser efter jer. Eventuelle skader som I forvolder på bygning eller inventar skal oplyses til et af bestyrelsesmedlemmerne og skal erstattes.
Bemærk at der kan være andre brugere af de samme lokaler den samme dag, og der kan være flere samtidige brugere i huset. Det er derfor vigtigt at overholde de aftalte tider og lokaler, og at tage hensyn til hinanden. Der er ingen vicevært - vi forventer at brugerne selv og indbyrdes finder ud af det. Ring til en fra bestyrelsen, hvis der er spørgsmål eller problemer.

Lokaler
Huset indeholder lokaler af forskellig størrelse til forskellige formål og forskellig låneafgift. Der er trådløst internet over hele huset 20 Mbit.

Låneafgiften er mellem kr. 50 og 150 per gang afhængig af de ønskede lokaler:

Køkken: 29 m² - Kan ikke lejes separat, men kan altid benyttes når man lejer et lokale. Man skal evt. dele det med øvrige lejere i huset.

Lauringe: 60 m², max. 60 personer, låneafgift kr. 150

Kastholm: 17 m², max. 12 personer, låneafgift kr. 50

Bondeskov: 19 m², max. 12 personer, låneafgift kr. 50

Hestehaven incl. tekøkken: 1. sal: 45 m², max. 40 pers., låneafgift kr. 100. 

Kirkebjerg incl. tekøkken: 1. sal: 45 m², max. 40 pers., låneafgift kr. 100

Hele huset kan lånes for for kr. 400 pr. gang.

Udstyr
Kulturhuset råder over forskelligt udstyr som står til rådighed for brugerne, herunder (spørg om detaljer):

Borde og stole til ca. 100 personer (inkluderet i låneafgift).

Service til ca. 100 personer (inkluderet i låneafgift).

Komfur, køleskabe, opvaskemaskiner (inkluderet i låneafgift).

Kaffemaskiner. I tillæg til låneafgift, koster kaffe/the ad libitum 25 kr. op til 20 personer. Over 20 personer er prisen 50 kr.

Lydanlæg med 2 højttalere, 2 trådløse mikrofoner + 1 kablet mikrofon.
Inkluderet i låneafgiften. Skal det ud af huset, koster det 200 kr.

Projektor med lærred 240 x 240 cm - med HDMI-tilslutning.
Inkluderet i låneafgift til Lauringe. Kan ikke flyttes til andre lokaler.

 

 

 

 

 

Låneafgift
Låneafgiften er pr. gang man låner lokalet. Der er rabat ved gentagne lånsom bestilles og betales på een gang. Låner man lokalet 12 gange, betaler man kun for 10 gange. Låneafgiften indbetales straks efter modtagelsen af accept og i god tid inden datoen for lånet til kulturhusets bankkonto - husk at oplyse navn og dato for arrangement.

Nøgle
Nøglen afhentes hos Poul Ravnkilde, Flintevænget 4 eller hans stedfortræder, som vil blive oplyst i forbindelse med accept. Den afleveres samme sted.

Osted Kulturhus er naturligvis et ikke-rygerhus.
 
Osted Kulturhus - Den Gamle Skole | CVR: 35724990 | Alfarvejen 13, Osted, 4320 Lejre  | niels.osted@gmail.com