top of page
IT miniplakat.jpg
Kaffemik plakat.jpg
Sponsor oversigt plakat.jpg

Bemærk, at der er lavet ændringer i budgettet for 2024 i forhold til det der blev udsendt den 15. marts pr. mail.

Ændringerne er markeret med gult på det nye budget som du kan se ved at trykke på Dagsorden.

IMG_6936.jpg
Legepladsen "Byhjørnet"

Den 11. maj 2019 blev legepladsen indviet af Thomas Bisgaard med fest og pandekager med is til alle.

Baggrunden for etablering af legepladsen var blandt andet at den kunne bruges i tilslutning i Osted Kulturhus arrangementer og at der ellers ikke var legeplads i byen. Det var fra kulturhuset side et ønske at den var tilgængelig for alle og at den var synlig og nem at overvåge. Det er Osted Kulturhus frivillige der passer og vedligeholder området. F.eks. køber nye redskabet, slår græs og tømmer skraldespande samt holder kontrol og sørger for forsikring og at lovkrav overholdes.

Legepladsen som også har navnet “Byhjørnet” bruges hver dag af rigtig mange borgere og børn samt byens dagplejere og familier der nyder en pause med f.eks. egen medbragte mad eller fra nærliggende pizzeria.

I øjeblikket forsøger kulturhuset, via fonde og sponsorater at skaffe midler til at udvide legepladsen med flere legeredskaber, så også større børn kan bruge pladsen. Her søges blandt andet om penge til at opsætte klatretårn, rutschebane, sansegynge og flere bænksæt og solsejl, samlet investering på ca. 300.000 kr. Vi har naturligvis bemærket, at der er flere der skriver på de sociale medier, om forskellige ønsker til hvordan de mener at legepladsen skal se ud, og at der mangler sandkasselegetøj.

Det legetøj der findes i kassen, er noget borgerne er kommet med igennem tiderne. Det er klart at det ikke holder evigt. Noget går i stykker og bliver fjernet og andet forsvinder igen.

Det er dejligt at nogen donerer legetøj, og vi vil også meget gerne spytte lidt i kassen til det.

Kontakt meget gerne kulturhusets bestyrelse på info@ostedkulturhus.dk med ideer og spørgsmål til legepladsen.

IMG_6947.jpg
bottom of page