Du kan altid se i kalenderen hvornår det er næste gang.
Tryk her for at se oversigtskalenderen.
IT-Café i Osted Kulturhus
Der er ikke noget med tilmelding, så du dukker bare op. Så skal vi nok prøve at hjælpe dig, så godt vi kan.
Vi er normalt 4 hjælpere: Ejvind, Ulla, Frede og Niels, og vi plejer da at nå hele vejen rundt, så alle får hjælp til deres problemer.
Det vi vil bruge flest kræfter på, vil være brugen af NemId. Både når du skal på e-boks og i netbanken eller andre steder hvor det bruges.
Men vi hjælper også med andre udfordringer du måtte have med din PC telefon eller tablet. Vi er dog, på ingen måde, eksperter. Men da vi har en stor interesse, og gerne vil hjælpe, prøver vi så godt vi kan.
Det kræver dog at du har din bærbare PC med, og at du selv deltager med forskellige, nødvendige oplysninger, koder mm.
 
 
 
Nu tilbyder vi også hjælp til billedredigering
Frede vil gerne tilbyde hjælp til at redigere og forbedre dine ferie-billeder eller familiefotos. Billedredigering har i mange år været hans hobby og en del af hans arbejde!
Billeder taget med telefon eller digitalkamera kan ofte forbedres med enkle midler. I Windows 10 findes der gode muligheder for at forbedre fotos ved at beskære dem, rette dem op og ved at justere farve, lys og kontrast! Jeg vil gerne hjælpe folk i gang med at bruge disse muligheder. I den sammenhæng kommer vi uundgåeligt til at tale om billedkomposition m.m. (Medbring computer og egne billeder)
Mere avanceret billedbehandling kræver mere avancerede programmer som Photoshop eller GIMP (som kan hentes gratis fra nettet til både Apple og Windows). Det kan vi komme ind på senere!!
Vi forsøger at hjælpe med de fleste udfordringer.
 
Frede Klejs Hansen tilbyder nu
hjælp til billedredigering hveranden
torsdag som en del af den
nuværende IT-Café.
Osted Kulturhus | CVR: 35724990 | Alfarvejen 13, Osted, 4320 Lejre  | niels.osted@gmail.com