Hvad sker der? / Kommende arrangementer / Søndagscafé november18
Entré kun 50 kr.
Inklusive kaffe og hjemmebagt kage.
 
Derudover kan der købes drikkevarer til sædvanligvis lave priser.
 
Vi har ikke plads til mere end ca. 50 personer, derfor er det nødvendigt at tilmelde sig.
50 kr. betales ved indgangen, enten kontant eller via MobilePay.
 
 
SØNDAGSCAFÉ med Henrik og Simon
18. november kl. 15-17
Henrik Hansen Simon Andersen
Som en hyldest til Kim Larsen, som døde den 30. september, 72 år gammel, synger og spiller Henrik og Simon sange fra Kim Larsen enorme repertoire gennem 50 år med Gasolin, Bellami, BellStar og Kjukken.
 
Der er udarbejdet et sanghæfte til lejligheden, som uddeles gratis, så publikum har mulighed for at synge med.
 
 
Henrik Hansen har primært sine rødder i jazzen og er kapelmester i bl.a. kirkekvartetten ”Bach Meets Jazz”. Har flere egne udgivelser bag sig – blandt andet ‘Strange/Hansen Quintet Late Night Waltz’ – og medvirker som musiker på flere andre musikeres CD’er.
Han er uddannet i 1989 som musikpædagog og har en omfattende undervisningserfaring spændende fra “babybongo” for de små til Big Band for voksne.
 
Simon Andersen har spillet og sunget for folk de sidste 25 år, og har altid haft Kim Larsen og Gasolin-sange på repetoiret. Udover dette underviser Simon i musik, han har udgivet cd´er og lp´er med egne kompositioner, og er medejer af et lydstudie på Amager.
 
 
 
Osted Kulturhus - Den Gamle Skole | CVR: 35724990 | Alfarvejen 13, Osted, 4320 Lejre  | niels.osted@gmail.com